Om Festpapegøjen

Jeg oprettede Festpapegøjen i 2002 efter at have været kreativ i mange år og skrevet mange festsange… En god musikerven, John Schmidt, fik mig til at starte firmaet og ikke nok med de kreative sider, så fik jeg også mulighed for at starte lidt musikbooking.

I de første år havde jeg forslag til invitationer, borddækning, blomsterdekorationer, men dette er nu blevet til individuelle forslag efter ønsker. Jeg har en del materiale liggende, men det er sjovere at arbejde kreativt med ideer fra kunderne.

Billedet af papegøjen er tegnet specielt til mig af en onkel (Preben Andersen). Den er jeg da ret stolt af!

Kig dig lidt omkring – og du er velkommen til at stille spørgsmål om forskellige ting i forbindelse med en fest. Jeg har bl.a. en række selskabslege, sjove bordkorts-lege m.v.

Glad og festlig hilsen

Anette Jørgensen